Stråtækt sommerhus i Dråby ved Ebeltoft

I det kuperede terræn ved Dråby ikke langt fra Ebeltoft centrum ligger sommerhuset skønt placeret på en højt beliggende grund. Tæt på natur, strand og by.

Huset er opført i 1967 af tømrermester Peter Holm, der har bygget mange stråtækte huse omkring Ebeltoft. Fliseterrassen vender mod syd og vest og husets svalegang vender mod øst. Der er meget sol ved huset og på græsplænen. Sommerhuset indeholder køkken, badeværelse, tre soveværelser samt en stor stue med ny Morsø brændeovn. I alle rum er der lofter til kip. I alt er der otte sovepladser fordelt på to soveværelser med køjesenge og et tredje soveværelse med dobbeltseng. Huset er på 64 kvadratmeter og er løbende vedligeholdt, bl.a. med køkken fra 2007. Til ejendommen er også et tilhørende udhus i samme stil som hovedhuset.

Sommerhuset er højt beliggende på kanten af en skrånende grund på 1770 kvadratmeter. Fra grunden er der udsigt over det bakkede område og et lille kik til Ebeltoft Vig.

Se flere detaljer og book sommerhuset HER.

Afstande:
Naturstien (Ebeltoft – Gravlev) 300 meter
Indkøb (Mols Camping) 500 meter
Vibæk Strand 1 km
Dråby Strand 3 km
Golfbane: 1 km
Ebeltoft By 2 km
Århus 45 km

 






Klik på kort
Adils.dk © 2010 ved Anders Moestrup - Adilsvej 7, 8400 Ebeltoft - 8622 0707 - moestrup@adils.dk
Design: Jonas Moestrup